Om Billund Cykelmotion
BICM er en lokal cykelklub med vægt på det sociale og hvor du møder ligesindede – så kom og vær med.
Om BICM
Billund Cykelmotion tager udgangspunkt i cykelsporten på MTB og Racercykel, men med hovedformålet at skabe en hyggelig tilgang hvor alle kan være med.
Vi ønsker at så mange som muligt kan deltage i vores træninger, og vi skaber samtidigt mulighederne for, at motivere de motionister som ønsker at deltage i motionsløb, til at nå sine mål.
Har du ikke tidligere kørt med os, tilbyder vi op til 3 gratis træninger med holdene. Når du er tilmeldt klubben, vil du få tilgang til vores facebook grupper, hvor vi koordinerer træninger samt skriver om vores forskellige arrangementer.
Klubben deltager i årets løb, i en række motionsløb landet over. Det kan også hænde, at vi snupper et enkelt i udlandet.
Billund Cykelmotion er medlem af DGI.
Her kan du læse vores BICM-vedtaegter
Træning
Klubben arrangerer træningsture hele året med start fra Kærhusvej 4, 7190 Billund.
Racer A, B og C og MTB A, B og C træner:
- Tirsdag og Torsdag fra 18:00 – 20:00 (må tilpasses i det mørke sæson)
Ungdom træner:
- Mandag kl. 17:00 – 18:30 og
- Torsdag kl. 16:30 – 17:50
Træningsturene køres selvfølgelig omkring Billund, i det afvekslende landskab, som hører til blandt Danmarks smukkeste natur.
Lyst til at være med? Kontingentet er blot 400,- kr om året pr. deltager og 300,- kr til børn og unge.
Vi forventer at du
- Kører med hjelm
- Siger til hvis farten er for høj
- Er over 16 år (eller i følge med en forælder)
- Har betalt dit kontingent
billund cykelmotion mtb
billund cykelmotion fælles billede
om bicm
Husk Hjelmen
Derfor påbyder vi hjelm
Vi mener, det er sund fornuft at cykle med hjelm. Det bygger vi bl.a. på Havarikommissionens anbefaling og forskellige internationale undersøgelser:
En cykelhjelm beskytter dit hoved
”Cykelhjelme kan reducere skader på hovedet og i enkelte tilfælde betyde forskellen på liv og død.” Sådan lyder konklusionen fra den danske Havarikommission på baggrund af en undersøgelse af cyklistulykker.
Og dét er en vurdering, som understøttes af den gængse internationale forskning på området.
Cyklister kommer – desværre – oftere til skade
I forhold til andre transportformer er cyklisterne overrepræsenterede på skadestuerne.
Danmark er – heldigvis – sikkert at cykle i
Selvom der altså er en risiko forbundet med det at cykle, skal det dog i den grad nævnes, at Danmark – sammen med Tyskland og Holland – skiller sig ud som et land, der har gjort cykling til en sikker, bekvem og praktisk måde at bevæge sig rundt på.
Så der er ingen grund til ikke at sætte sig op på cyklen